Lider du af præsentationsangst i forhold til eksaminer, møder og job interviews? Præsentationsangst kan være hæmmende, da det påvirker ens præsentation, selvom man er dygtig. Når angsten tager over og svækker præsentationen – kan det være en utrolig frustrerende oplevelse. Du kan f.eks. forberede dig til en eksamen ved at sætte dig fuldstændig ind i pensum – hvormed du har den faglige baggrund helt i orden, men så snart du sidder ved eksamensbordet, kan det være umuligt at præstere på grund af præsentationsangsten, men ikke fordi man ikke har forberedt sig godt nok.
Præsentationsangst opstår, når din psyke fornemmer, at der er fare forbundet med at præstere – hvilket hænger fuldstændig sammen med, at der i dagens moderne samfund forventes utrolig meget af os. En dårlig præsentation til eksamen er lig med en dårlig karakter, som kan have betydning for ens fremtidige muligheder for at komme ind på drømmeuddannelsen. Ligeledes kan en dårlig jobsamtale betyde, at du ikke får dit drømmejob.
Gode råd til dig med præsentationsangst:
Herunder finder du forskellige råd i forhold til, hvordan du kan mindske din præsentationsangst – og dermed begå dig bedre til eksaminer, jobsamtaler osv.
- Øvelse gør mester
Jo mere du øver din præsentation eller lignende, jo mere vil du til sidst have den til at sidde så meget under huden, at det per automatik vil give dig noget, at falde tilbage på. - Find et fokuspunkt
I forbindelse med din præsentation bør du finde dig et fokuspunkt, da det kan fjerne dit fokus fra “publikum” og på den måde mindste din præstationsangst. - Medbring en flaske vand
Medbring altid en flaske vand, da det giver dig mulighed for, at tage en kort drikkepause, så du kan genfinde roen. - Øve foran venner og bekendte
Når du øver, så kan det være en fordel, at gøre det foran venner og bekendte. Derved lærer du, at stå overfor andre mennesker – hvilket vil afhjælpe din præstationsangst på sigt. - Øve din vejrtrækning
Det er vigtigt, at du har styr på din vejrtrækning. Hvis du trækker vejret for hurtigt, eller på anden måde har en unaturlig vejrtrækning, kan din præstationsangst nemt tage over. - Accepter din nervøsitet
Det er helt i orden og ganske naturligt, at være nervøs. Verden bryder ikke sammen, fordi du er nervøs, det er alle andre mennesker også i mere eller mindre grad. - Undgå at bebrejde dig selv
Går det galt, skal du lade være med at bebrejde dig selv. Du fejler ikke som person, fordi at du laver en fejl. Alle laver fejl under præsentationer – og det vigtigste er, at du sørger for, at komme på rette spor igen derefter.
Har du brug for hjælp?
Det kan være svært at ændre din præsentationsangst og ændringerne sker ikke fra dag. Ofte er det noget, som tager længere tid, da årsagerne ofte ligger dybere i os.
Har du brug for hjælp til at håndtere samt arbejde med din præsentationsangst? Du er meget velkommen til, at ringe til mig på tlf. +4540190707 eller skrive en mail til info@annalevipalsvig.com.