Seksuelle overgreb

Både børn, unge og voksne kan udsættes for seksuelle overgreb og – krænkelser, og desværre, politianmeldes kun en lille del af alle overgreb. Overgrebene kan være alt inden for voldtægt, sex-chikane, incest, mm. Overgrebene kan ske i alle aldersgrupper, på tværs af kulturer og sociale klasser. Børn og unge, som udsættes for seksuelle overgreb, vil ofte opleve alvorlige psykologiske – og sociale skadevirkninger, som kan få stor betydning for deres voksenliv.

Seksuelle overgreb og – krænkelser kan være mange ting, f.eks.:    

  • Seksuelt betonet snak og chat
  • At overvære pornofilm eller seksuelle handlinger mellem andre 
  • At deltage i onani eller oralsex
  • Berøring af kønsorganer eller overvære at en blotter sig
  • Seksualiseret vold m.m.
  • Samleje eller voldtægt

Senfølger af seksuelle overgreb 

Det er forskelligt fra person til person, hvordan man reagerer på seksuelle overgreb. Forskellige faktorer, som f.eks. overgrebenes hyppighed og karakter, ens alder, forholdet til udøveren, og ikke mindst opvækstmiljøet, herunder hvordan omverdenen håndterede en eventuel afsløring af overgrebene. Alle disse forhold har indflydelse på, hvordan man oplever og lever med, at have været udsat for seksuelle overgreb. 

Det er også forskelligt, hvilke senfølger man oplever senere i livet. Det kan f.eks. være:

  • Manglende tillid til dig selv og til omverden
  • Skam- og skyldfølelse samt lavt selvværd 
  • Problemer med at fastholde job eller studie
  • Sociale vanskeligheder, herunder ensomhed
  • Problemer med nærhed, berøring og sex
  • Selvskadende adfærd
  • Seksuelle identitetsproblemer
  • Vanskeligheder ved forældrerollen
  • Problemer med at sætte grænser eller mærke andres grænser
  • Spiseforstyrrelser og forholdet til egen krop
  • Søvnproblemer
  • Selvmordstanker og vrede
  • Præstationsangst og koncentrationsbesvær
  • Perioder med angst og depression

Har du brug for hjælp?

Har du selv eller én du kender været udsat for seksuelle overgreb? Du er velkommen til, at ringe til mig på tlf. +4540190707 eller skrive en mail til info@annalevipalsvig.com – både for at høre nærmere om, hvad jeg kan gøre for dig samt for at bestille en tid.

Tilbage til forsiden