Mindfulness betyder bevidst nærvær, oplevelsen af nuet som det er, uden at dømme, evaluere eller vurdere det.
Mindfulness stammer fra Østen, hvor det har været brugt i århundrede som meditationsteknik. I de sidste 20 år, er Mindfulness blevet brugt mere og mere i terapien og der er blevet forsket meget i hvordan mindfulness, og især mindfulness meditation, påvirker menneskets psyke.
Forskning viser for eksempel, at når man dyrker mindfulness, så stiger ens kognitive funktioner, især evnen til at huske, fokusere, være opmærksom og kreativ. Mindfulness medfører også reduktion af stress hormoner i kroppen og styrker kroppens immunforsvar. Brugen af mindfulness har positiv effekt i forhold til behandling af psykiske lidelser, som f.eks. angst, depression, spiseforstyrrelser, ADHD, tvangstilstanker og stresstilstande.
For at dyrke mindfulness behøver du ikke at gå til kurser eller til mindfulness meditationer ude i byen. Den mest optimale måde at bruge mindfulness på er ved, at lære dets grundprincipper og bruge det i din hverdag uanset, hvad du er i gang med – når du går, spiser eller taler med andre. Grundprincippet bag Mindfulness er, at skabe nærvær med dig selv og dine omgivelser, at være vågen, opmærksom og bevidst.
Mindfulness bruges i terapien for, at skabe fokus og nærvær med dig selv, samt for at vise dig, hvordan du kan bruge Mindfulness uden for terapirummet – i din hverdag, når det passer dig.
Mindfulness – eller bevidst nærvær – kan dyrkes, når du vil og hvor du vil: mens du sidder med din kop te eller kaffe, mens du kører eller cykler, mens du dyrker motion, mens du lytter til musik eller mens du laver mad.
Du kan også dyrke mindfulness mere formelt, i form af mindfulness meditationer så som “Kropslig Nærvær meditation”, “Centrering på åndedrættet”,”Fokusering på tanker”, “Fokusering på følelser” osv. Du kan bruge alt fra 5 minutter til en time om dagen på meditation – det er helt op til dig.
Når du mediterer, træner du din tilstedeværelse i nuet og fulde opmærksomhed. Du træner, at acceptere og udholde det, der kommer til dig i dine tanker. Du træner ikke at reagere, men i stedet at observere.
Du kan nogen gange også opleve stærke følelser under meditation og igen – træner du i at byde velkommen til alle følelser, der dukker op under meditationen. På den måde træner du din åbenhed, accept og udholdenhed, som er vigtige værktøjer i forhold til at opnå en bedre psykisk balance.
Du kan lytte til adskillige mindfulness meditationer både på dansk og på engelsk ved at klikke her.
Vil du vide mere?
Er du interesseret i at vide mere eller ønsker du at bestille en tid? Så er du velkommen til at ringe til mig på tlf. 30 30 37 01 eller skrive en mail til info@annalevipalsvig.com.